Ølsted Sommerscene

Ølsted Sommerscene ligger i Ølsted Bakker.

Halsnæs Kommune erhvervede arealet i foråret 2011, hvorefter man anmodede Borgerforeningen om at forelægge en plan for områdets anvendelse til almene rekreative formål.

Planen blev udarbejdet og indeholdt blandt andet Madpakkehus, legeplads og senere Ølsted Sommerscene.

Området er meget benyttet af børneinstitutioner både indenfor og udenfor kommunen, og så er det stedet hvor Ølsted fejrer Sct. Hans.

Ølsted Sommerscene er opført af frivillig arbejdskraft, omkring 25 har i årenes løb deltaget i opbygningen og vedligehold af området.

11.august 2018 blev Ølsted Sommerscene indviet i strålende solskin.

Frank og fyrene

Det er i morgen kl. 13:00 at Frank og Fyrene spiller på Ølsted Sommerscene
Frank og Fyrene – er et underholdende 60’er band fra Nordsjælland der spiller 60’er musik hits som det lød dengang – næsten!
Billetter i SuperBrugsen Ølsted og ved indgangen
Ølsted sommerscene ligger ca.10 min. gang fra Ølsted Station
Og HUSK: der er bestilt solskinsvejr

Ann og Aberne

Ann & Aberne spiller for hele familien – men mest for børn.
Bandet sætter børn, forældre og bedsteforældre i gang med at danse, klappe og synge. Der er altid gang i hele kroppen, udsigt til smil på læben og sved på panden, når Ann & Aberne optræder. Musikken er oppe på den høje klinge med skæg, ballade og gode historier.

ABBA tizers

Det er mere end 40 år siden, at Agneta, Björn, Benny og Anni-Frid erobrede verden
med hittet ”Ring, Ring” – og de hitter stadig over hele verden. Faktisk sælger ABBA
mere end 2 millioner plader om året, og musicalen Mamma Mia, som består
udelukkende af ABBA-numre, trækker fulde huse i London for 17. år i træk.
ABBA er på alle måder ”still alive”. Og vil du opleve dem i levende live, fås det ikke
bedre end ABBAtizers.
Kom og hør hvordan det lyder, når Danmarks bedste hyldestorkester siger
”Thank You for the Music” til verdens bedste popgruppe.

Keen on Queen

Bohemian Rhapsody, We Are The Champions, The Show Must Go On, Radio Gaga, Don’t Stop Me Now … Queens musik er rocket, melodisk, teatralsk, indfølt og elsket på tværs af generationer.
Når Keen On Queen træder på scenen, gør de det med overbevisning, charme og med en dybfølt respekt for det originale materiale.
‎Med sin store musikalske erfaring, og med optrædener på nogle af de største danske festivaler i bagagen, leverer forsanger Morten Hvid en stilsikker og overlegen Freddie med masser af saft og kraft i stemmen… tilsat et kækt glimt i øjet og stramme lædertights.‎
Glæd dig til en musikalsk oplevelse udover det sædvanlige med hit på hit fra ét af de største og legendariske rockbands nogensinde.

Andreas og Shubberne

Shubberne
Vaskeægte Shu-bi-dua spillet af 3 gamle originaler….
Shubberne spiller deres største og mest elskede hits med samme autenticitet og sound som på pladerne. Det høje humør og den fanden-i-voldske sceneoptræden er præcis det samme som i de kronede dage.
”Det er som at blive ført tilbage til dengang” siger publikum efter koncerterne.
Foruden de”gamle” Shubber består bandet af dedikerede Shu-bi-dua connaisseurs,
-som de selv siger:
“Vi’ de eneste Shu-bi der dur!”
Andreas Langvad
Andreas Langvad er en ung sanger/sangskriver, der har optrådt mere end 200 gange på både danske og udenlandske scener. Langvad præsenterer sine historier i en sammensmeltet genre af pop- og folkemusik, og med rigtig god energi serveres mange af sangene med både ironi og komiske tvists, der sikrer et smil på læben blandt publikum.